Ellen Hillingsø kaster millioner efter herskabslejlighed på Østerbro
Sammen med sin mand, Christoffer Castenskiold, har skuespilleren Ellen Hillingsø købt en herskabelig og tilbagetrukket lejlighed på Østerbro

Sammen med sin mand, Christoffer Castenskiold, har skuespilleren Ellen Hillingsø købt en herskabelig og tilbagetrukket lejlighed på Østerbro

Populære bagerier og smarte butikker er bare nogle af de ting, der kendetegner det populære område Østerbro i Købehavn.
Snart får området to nye beboere, når den folkekære skuespiller Ellen Hillingsøe flytter ind i en mondæn lejlighed sammen med sin mand, Christoffer Castenskiold.
Det skriver Ekstra Bladet.
Parret har ifølge oplysninger fra Tinglysningen givet 21,1 millioner kroner for deres fremtidige hjem, der blev opført i 1907.
Skuespilleren får sammen med sin mand rigeligt med plads at boltre sig på, når de flytter ind i den 242 kvadratmeter store lejlighed, der rummer fem værelser.
Et åndehul midt i storbyens larm
Selvom lejligheden er placeret midt i byen, så skal parret ikke frygte at blive vækket af trafikstøj tidligt om morgenen.
På ejendomsmæglerens hjemmeside beskrives lejligheden både som tilbagetrukket og med en stille elegance.
»Det er et centralt helle i København, et åndehul, en refugium væk fra byens trafik og ballade«, fremgår det hos ejendomsmægleren.
Farvel til Charlottenlund
Når flyttekasserne skal pakkes og køres mod Østerbro, siger parret samtidig farvel til deres rækkehus i Charlottenlund.
Her har parret boet med deres børn siden 2008, hvor de gav 9.250.000 for de i alt 202 kvadratmeter. Rækkehuset blev solgt for 17.700.000 millioner kroner.