I mere end en måned gik Katherine Diez i flyverskjul, men torsdag tordnede hun frem i Go’ Aften Live.
I cirka 20 minutter fik hendes vrede frit løb.
Det skete ovenpå udgivelsen af bogen 'I egen barm', hvor hun blandt andet fortæller slibrige detaljer om sit forhold til tidligere minister Dan Jørgensen og manuskriptforfatter Adam Price.
Og det var en vred kvinde, som sad foran værten Janni Pedersen, gjorde hun klart flere gange.
Ikke fordi hun havde noget imod Janni Pedersen, men fordi hun mener, at medierne har været unuancerede i deres dækning:
»Jeg er blevet klandret for, at jeg tager opmærksomhed med en bog på Folketingets åbningsdag, og hvor Israel angriber Libanon. Men det er jo ikke mig. Det er jo medierne selv, der har skabt de proportioner. Hold kæft, hvor har det været unuanceret. Det er også derfor, jeg er vred,« sagde hun blandt andet i Go’ Aften Live.
Men er det en hensigtsmæssig strategi at gå i flæsket på medierne?
Julius Petersen, der er kommunikationsrådgiver ved ATAK Nordic og har speciale i håndtering af dårlig omtale, giver sit bud:
»Hun benytter først og fremmest en defensiv strategi ved at skubbe fokus væk fra sig selv og over på mediernes ageren. Det er et tydeligt forsøg på at skabe et nyt narrativ, så folk i stedet snakker om mediernes håndtering snarere end de sandfærdigheder, der står i bogen,« siger eksperten.
Katherine Diez gør det ellers klart i interviewet, at hun som »kvinde« ikke mener, hun kan styre mediernes fortælling:
»Men det udsagn er i sig selv en måde at styre narrativet og bestemme, hvad det er for en debat, vi skal tage nu. Når snakken falder på de fejl, hun har lavet, da hun skrev sin bog, så rykker hun først emnet over på mediernes etik og derefter over på, at kvinder bliver ramt hårdere af shitstorms.«
Noget Julius Petersen, som selv har rådgivet adskillige kvinder i krisehåndtering, bestemt ikke kan nikke genkendende til.
»Det handler i højere grad om, hvor offentlig en personlighed du er, og hvor stor en stemme du har. Så det er en meget stor klinge at sige, at kvinder generelt bliver ramt hårdere af medierne og shitstorms,« understreger kommunikationseksperten.
Ikke desto mindre mener Katherine Diez, at medierne har været særligt hårde ved hende, efter at hendes bog udkom 1. oktober:
»Jeg har truffet nogle fucked up dårlige valg. Jeg har eddermame været en idiot. Og et studentikost røvhul. Og dum. Og alle de her ting, som jeg også kalder mig selv i bogen. Hvad mere vil I have?« spørger hun retorisk og henviser til, at hun ikke er den første, der er blevet taget i plagiat.
»Hvor f... Undskyld, jeg skal ikke bande. Det er pænt tv. Men hvor var den omsorg, da jeg lå og ikke ville leve mere?« spørger hun videre i interviewet med direkte henvisning til medierne.
Ifølge kommunikationseksperten skal man selvfølgelig tage mentalt helbred meget seriøst, men han peger samtidig på, at «det er et klassisk forsøg på at spille offer«.
»Kendte mennesker indtager ofte offerrollen, når de befinder sig i en shitstorm, for det er endnu en måde at ændre fortællingen, men også appellere til sine ambassadører rundt omkring i landet.«
Og de såkaldte ‘ambassadører’ skal man ikke underkende vigtigheden af, når det kommer til en shitstormshåndtering:
»Det er jo dem, der støtter hende ude i landet, men i høj grad også hendes potentielle fremtidige samarbejdspartnere, som måske vil hyre hende til deres medie eller indgå en ny bogaftale«.
Når det er sagt, tror kommunikationsrådgiveren ikke på, at Katherine Diez’ angreb på medierne vil falde i god jord blandt den brede befolkning:
»De fleste vil nok være af den opfattelse, at medierne blot har gjort deres pligt ved at stille kritiske spørgsmål, da bogen kom ud. Katherine er en offentlig person, som igennem mange år selv har arbejdet i mediebranchen, så hun må om nogen være bevidst om konsekvenserne ved at udgive den bog,« understreger eksperten og tilføjer:
»Man må huske på, at Katherine Diez ikke kun er i gang med at håndtere sin egen shitstorm. Hun er også i gang med at være en utrolig dygtig forretningskvinde, som får skabt opmærksomhed om sig selv og sin bog.«