Otte børn i isbjørnebukser, anorakker og sorte parykker. 

De var tænkt som en hilsen til den grønlandske dreng Malik fra 'Nissebanden,' men deres optræden blev opfattet som racisme og et udtryk for kulturel appropriation.

Det var tilbage i 2022, at skuespiller, forfatter og instruktør Flemming Jensen kom alvorligt i modvind med teaterforestillingen 'Nissebanden i julemandens land.'

Inuitten Michael Bro brød sig ikke om børnenes udklædning, som han mente var en krænkelse. 

I Go' Aften Live' blev Jensen derfor udsat for voldsom kritik af syv andre inviterede, som i øvrigt ikke havde set forestillingen. 

Nu fortæller Flemming Jensen i DR-programmet 'Ibens harem - 18 år efter', at han aldrig før har været så ked af det, som han var efter det program. 

»Jeg blev fandme ked af det. Jeg kan ikke huske, at jeg har været så ked af det, og jeg sagde til dem: 'I skal ikke ringe igen.' Det kunne jeg slet ikke have,« fortæller han ifølge Se & Hør 

Flemming Jensen forklarer værten, Iben Maria Zeuthen, at han følte sig fuldstændig misforstået. 

Scenen med børnene havde nemlig ifølge Jensen ikke noget med Grønland at gøre, men derimod et ønske og at hylde drenge Malik, som spillede med i DRs julekalender om Nissebanden. 

Jensen understreger, at han ikke tænkte på Grønland, men »jeg tænkte Malik.«

Skuespilleren elsker Grønland, men på grund af sagen har han ikke været der siden 2022. 

Den 77-årige Flemming Jensen har en lang karriere bag sig med teater og revy. Han har også skrevet romaner, satire og erindringer.

Det var også ham, der skrev julekalenderne om Nissebanden.