Sidste gang offentligheden hørte fra ham, var det med beskeden om, at han ville trække sig fra sociale medier på ubestemt tid.

Men nu er influencer Tobias Hamann tilbage på Instagram.

Her deler han en række billeder og dertilhørende tekst bestående af to emojis af batterier, hvoraf det ene er afladt og det andet fuldt opladt.

Tilbage i april trak han stikket på de sociale medier efter et voldsomt stormvejr, som ramte ham i kølvandet på udgivelsen af hans bog 'Influenza'.

»Efter at have skrevet bogen og udgivet den har jeg brug for at trække mig og tænke over min egen rolle i det hele. Så nu logger jeg af på ubestemt tid,« skrev han dengang.

Udgivelsen af bogen affødte mange reaktioner og skabte en livlig debat om influencere og den branche, Tobias Hamann selv er en del af.

Kritikken fra anmeldere haglede ned over bogen.

Blandt andet i Jyllands-Posten, som beskrev bogen som noget »værre lort.«

Tobias Hamann blev landskendt, da han medvirkede i DR-programmet 'Den store bagedyst' tilbage i 2014. Derudover har han udgivet flere kogebøger og lavet samarbejder med virksomheder som Lagkagehuset og Tulip.

Opdateres...