Den danske komiker, skuespiller og satiriker Jonatan Spang er ved at opdele gildet mellem ham og hans ekskone efter skilsmissen.

Og mens han bliver boende i deres millionvilla på Frederiksberg, har den 40-årige ekskone Louise Ryberg fået ny adresse.

Det skriver Se og Hør.

Siden september sidste år har de også forsøgt at sælge deres fælles sommerhus i Fårevejle i Nordvestsjælland.

Og det har de nu endelig fået solgt.

Og endda til en ganske favorabel pris.

I 2021 købte de sommerhuset for 3.570.000 kroner, og fire år efter lykkedes det dem at få det solgt til 6.355.000 millioner.

Dermed endte det med en fortjeneste på 2.785.000 kroner til trods, for at køberne fik et nedslag i prisen.

Det er dog ikke det eneste stykke værdifuld ejendom, som det nu fraskilte par ejer sammen.

For i 2017 købte de en luksusvilla på Frederiksberg til knap 17 millioner kroner, hvor den 47-årige Jonatan Spang i dag har adresse uden Louise Ryberg, skriver mediet.

De to blev gift i 2020 og har sammen en datter.

Sidste år holdt Jonatan Spang en længere pause fra sin værtsrolle i DR programmet 'Tæt på sandheden', hvorefter det kom frem, at parret skulle skilles.