Boligsituationen har den seneste tid været presset for Irina Olsen, efter hun blev skilt fra sin nu ex-mand Morten 'Faustix'.
Men nu er der nyt på boligfronten, skriver Se og Hør.
38-årige Irina Olsen er nemlig sammen med sine børn flyttet hjem til sin mor, Mila Babenko på 59 år.
Det fremgår af folkeregisteret, ifølge mediet.
Og her kan man også se, at det ikke er mange kilometer, Irina Olsen og børnene skal rykke flyttekasserne.
Moderen bor nemlig i Nivå, hvor influenceren for kort tid siden også havde adresse sammen med ex-manden.
Og denne nye melding om boligsituationen er bare én ud af flere nyheder, som Irina Olsen den seneste tid har delt med resten af verden.
Tilbage i november løftede hun sløret en lille smule for, at der var en ny mand i hendes liv, og siden da har rygterne svirret om hende og musikeren Carl Knast.
I et instagram-opslag tidligere i januar bekræftede tv-kendissen så, at hun og Carl Knast ses.
Og som endnu en ny ting afslørede Irina Olsen for et par måneder siden også, at efternavnet 'Olsen' måske snart ryger i skraldespanden.
»Ja! Jeg ved ikke, hvad jeg gør. Jeg har tænkt over det. Jeg overvejer at tage min mors pigenavn Draca,« sagde hun dengang til B.T.
Sammen med ex-manden Morten 'Faustix' har Irina Olsen børnene Allessia og Aston.
