Efter skilsmissen: Bagedyst-stjerne afslører ny kæreste
Et år efter, at Jasmin Gabay annoncerede, at hun skulle skilles, har hun igen fundet kærligheden.

Et år efter, at Jasmin Gabay annoncerede, at hun skulle skilles, har hun igen fundet kærligheden.

Det er kun lidt over et år siden, at den tidligere 'Den store bagedyst'-deltager Jasmin Gabay meldte ud, at hun var blevet skilt.
Men nu er der igen nyt på kærlighedsfronten.
Det afslører Jasmin Gabay i en video på Instagram.
I videoen ses bagedyst-stjernen og hendes nye udkårne Luca i mange forskellige situationer og kærlige stunder med hinanden. Alt imens pophittet 'Love me like you do' af Ellie Goulding spiller i baggrunden.
Det er dog ikke en fuldstændig ny forelskelse mellem Jasmin Gabay og hendes nye mand.
Det uddyber hun i et andet Instagram-opslag.
'Findes han overhovedet? Skriver nogen. Det morer mig selvfølgelig, for masser af ting eksisterer jo, selvom det ikke ses herinde,' lyder starten af opslaget.
Jasmin Gabay uddyber i opslaget, at hun bare har haft brug for, at kærlighedsboblen var hendes og hendes alene.
'Nu kan jeg dog mærke, at jeg står trygt nok i boblen til at have lyst til at åbne op,' skriver hun.