Efter overfald: Nu er 'Bro' tilbage i Danmark
Kevin 'Bro' Andreasen er tilsyneladende tilbage i Danmark efter det voldelige overfald, der fik ham indlagt i Tyrkiet.

Kevin 'Bro' Andreasen er tilsyneladende tilbage i Danmark efter det voldelige overfald, der fik ham indlagt i Tyrkiet.

Den danske musiker Kevin 'Bro' Andreasen måtte tidligere på måneden indlægges og opereres i Tyrkiet, efter et voldeligt overfald førte til adskillelige brud på kæben.
Men nu er 'Syd på'-sangeren altså tilsyneladende tilbage i Danmark.
Det meddeler han selv i en story på Instagram.
På billedet ser det nemlig ud til, at Kevin Andreasen ligger i en hospitalseng, mens han også har tagget Rigshospitalet i opslaget.
Kevin Andreasen blev i august overfaldet i den tyrkiske by Alanya efter en koncert.
Han blev siden indlagt og en kæbekirurg blev fløjet ind for at operere sangeren.
Der skulle eftersigende være tale om et helt umotiveret overfald, lød det tidligere fra Kevin Andreasens søster til B.T.