»Jeg vil gerne giftes med en ældre mand eller kvinde, som sidder alene og savner kærlighed og nærvær.«
Sådan skrev kendisfrisøren Dennis Knudsen i et Instagram-opslag i midt oktober, hvor han efterlyste at blive gift med en velhavende ældre person, som han kunne arve.
Nu løfter kendisfrisøren sløret for, at han er i kontakt med både en mand og en kvinde.
Det gør han i Se og Hørs podcast "Sladderministeriet".
Her afslører han, at manden er 57 år, og angiveligt skulle være »hjertesyg« og ikke have mange år tilbage.
»Han bliver ved med at spørge til mig, hvor meget jeg (økonomisk, red.) skal have up front, før vi går ind i et giftemål,« oplyser han til Se og Hør.
Dog afviser Dennis Knudsen, at han kræver penge på forhånd. Kendisfrisøren understreger samtidig, at det er den 57-årige mand, der spørger om det.
Den kvindelige bejler skulle – ifølge Dennis Knudsen – komme fra Nordsjælland og insistere på at have noget »vigtigt og privat« at tale med kendisfrisøren om.
Dennis Knudsen ved endnu ikke, hvorvidt det omhandler et potentielt ægteskab – eller at kvinden også har fået lavet en øjenlågsoperation.

