Efter Mikkel Hansen-skilsmisse: Stephanie Gundelach og børnene er flyttet
Ifølge folkeregistret flyttede Gundelach ud af deres fælles bolig for flere måneder siden.

Ifølge folkeregistret flyttede Gundelach ud af deres fælles bolig for flere måneder siden.

Sent søndag aften afslørede Stephanie Gundelach i en Instagram-story, at hun og Mikkel Hansen blev skilt sidste efterår.
»Selvom vi ikke længere er gift, vil vi altid være en familie omkring vores to drenge. De er og vil altid være vores vigtigste fælles prioritet, og vi gør os umage for at give dem en tryg, kærlig og god hverdag,« skrev hun blandt andet.
Og nu er familien flyttet hver for sig, skriver Se og Hør.
Ifølge folkeregistret flyttede Stephanie Gundelach og børnene ud af luksusvillaen i Charlottenlund 11. oktober sidste år.
Det nu tidligere ægtepar købte villaen sammen i 2024 til knap 21 millioner kroner, som de flyttede ind i i oktober samme år.
Det er uvist, hvor Stephanie Gundelach og børnene er flyttet hen, da Charlottenlund-ejendommen er den eneste, som parret ejer.
Familien ønsker for nu ikke at kommentere bruddet nærmere.
Mikkel Hansen stoppede sin professionelle håndbold karriere efter OL i 2024.