Offentliggørelsen af bruddet mellem skuespiller Sebastian Bull og danser Asta Björk skete på sociale medier.
Nu – kort tid efter nyheden om det forliste forhold er kommet ud – offentliggør Bull nye store rejseplaner via den samme kanal.
Og rejseplanerne bliver delt med en tekst om hans valg i livet.
»Jeg stod fast på mine værdier, (har) givet plads til ro, og mødt livet med kærlighed. Også når det krævede mod,« skriver han i sit Instagram-opslag.
I sit opslag afslører han, at han skal flere måneder til Indien.
»På fredag rejser jeg til Indien i tre en halv måned for at filme et nyt projekt. Jeg går ind i det nye år med nysgerrighed, ro og lysten til at opleve verden,« lyder det fra ham.

Sebastian Bull sætter ikke ord på, hvornår og overfor hvem det har været vigtigt at stå fast på sine principper.
At 2025 har stået på eftertanke og forandring er dog en ting, han ikke lægger skjul på overfor sine følgere på det sociale medie.
Da det forgangne år startede, var planerne også en del anderledes for den 30-årige, end de er nu.
Der havde skuespilleren netop friet til og fået et ja fra sin tidligere dansepartner i tv-programmet Vild med dans, Asta Björk.
De skulle have været gift til sommer ved et skovbryllup.
Så langt kom de dog ikke sammen. Parret, der fandt sammen efter at have mødt hinanden i danseprogrammets sæson fra 2023, har nemlig netop offentliggjort deres brud i juledagene.
Sebastian Bull skrev om bruddet på Instagram, men har sidenhen slettet det.
Asta Björk har også skrevet om bruddet på Instagram. Her har hun beskrevet det at have taget de forkerte valg, som du kan læse her:
'Jeg var indtil for nyligt overbevist om, at jeg havde fundet mig livs kærlighed. Det menneske, der ville stå trofast ved med min side igennem tykt og tyndt,' lyder det fra 'Vild med dans'-danseren, der fortsætter:
'Men jeg tog desværre fejl, for jeg fandt i stedet endnu en lektie om, hvordan jeg bedre bør passe på mit hjerte.'
