Der er blevet spekuleret over, hvorvidt Kåre Quist er blevet gift med kæresten Vibeke Lentz i starten af juli, da parret delte billeder af en såkaldt 'kærlighedsfest'.

Men nu kan der vist ikke herske så meget tvivl.

Tv-værten har nemlig skiftet navn.

Det skriver Se og Hør.

Ifølge de offentlige registre har Kåre Quist skiftet sit mellemnavn Røgind ud med Lentz, så han nu officielt hedder Kåre Lentz Quist. 

Det nye mellemnavn kommer fra hende, man må formode er hans kone, modellen Vibeke Lentz. 

Det er uvist, om der også er sket ændringer i Vibeke Lentz' navn. 

Parret satte gang i bryllupsspekulationerne, da de delte en række fra en kærlighedsfest, hvor man pludselig kunne se, at der var kommet en ring på hver af parrets ringfinger. 

Til B.T. ville tv-værten hverken be- eller afkræfte om de havde sagt ja til hinanden, men han skrev følgende: 

»Vibeke er den smukkeste og kærligste kvinde, nogen mand kan ønske sig.«