De to realitystjerner boede sammen og planlagde at stifte familie sammen.

De fik sågar smør på brødet ved at lave porno sammen – men for nylig lød det kort, at forholdet var brast, og siden har mange undret sig.

Nu bryder Regitze Bach dog tavsheden og giver sin version af, hvorfor forholdet med Lenny Pihl sluttede.

I en række stories på Instagram forklarer hun, at hun godt kan forstå, hvis bruddet virker »pludseligt«.

»Det korte svar er nok: Vi havde forskellige ambitioner og synspunkter til livet,« lyder det fra Regitze Bach.

Hun fortæller videre, at det er hende, der bliver boende i parrets fælles hjem, men at hun også forbeholder sig retten til et privatliv.

»Jeg bliver boende i huset med mine to skønne misser,« lyder det.

Lenny Pihl har endnu ikke udtalt sig om bruddet.

Regitze Bach har tidligere blot bekræftet, at hun »har valgt at gå fra mit forhold«. Læs mere om det HER.