Efter brud: Faustix har mødt en ny
Morten 'Faustix' Olsen sætter ord på et møde med en ny flamme i år efter det dramatiske brud med ekskonen Irina Olsen.

Morten 'Faustix' Olsen sætter ord på et møde med en ny flamme i år efter det dramatiske brud med ekskonen Irina Olsen.

Rygter om utroskab svirrede kort tid før, Morten 'Faustix' Olsen og Irina Olsen sidste år meldte ud, at de skulle skilles.
Men nu er dj'en, med kunstnernavnet Faustix, tilsyneladende kommet videre.
Han fortæller nemlig til Se og Hør, at han har fundet en ny.
»Vi tager det meget stille og roligt, men det er ingen hemmelighed, at jeg er meget glad for hende. Vi ser, hvad fremtiden bringer,« siger dj'en til mediet.
Han fortæller videre, at han og den nye kvinde endnu ikke betegner sig som værende kærester.
Også ekskonen Irina Olsen er kommet videre.
Det er nemlig flere måneder siden, at det stod klart, at hun var faldet pladask for en ny mand.
Der er tale om rapperen Carl Knast, som er løbet med Irina Olsens hjerte.
Men inden hun svævede på en lyserød sky, var hun igennem en mørk og svær periode.
Noget, hun delte ud af i TV 2-dokumentaren 'Irina i stykker'.
Her fulgte et tv-hold hende i perioden umiddelbart op til det endelige brud med faren til Irina Olsens børn.
Også Faustix har sat ord på, at det har været en svær tid.
»Det var hårdt. Men det var også hårdt inden da, hvor jeg også græd meget,« lød det fra Faustix i Abdel Aziz Mahmouds podcast 'Gruppechatten – Det, mænd taler om'.
Irina Olsen og Faustix har sammen to børn.