Louise Deruginsky er i lykkelige omstændigheder.
'Formiddag på 4'eren'-værten og hendes kæreste, DR-reporteren Gustav Houe Dall, venter nemlig deres første fælles barn – en lille pige – til oktober.
Det afslører Louise Deruginsky selv i et opslag på Instagram, hvor hun og kæresten viser den voksende mave frem.
'De seneste måneder har været de vildeste i vores liv. Fantastiske, turbulente, angstprovokerende, overvældende, stressende, nervepirrende … og fulde af kvalme og karrierekaos, men mest af alt af kærlighed. Kærlighed til hinanden, vores familie og til vores lille datter, der kommer til verden i oktober,' skriver hun.
Til opslaget er det væltet ind med lykønskende kommentarer til hende og Gustav Houe Dall, der med den kommende familieforøgelse bliver forældre sammen for første gang.
Louise Deruginsky har i forvejen datteren Selma på 16 år og sønnen Milton på 14 år fra et tidligere forhold.
Louise Deruginsky er vært på det populære P4-program 'Formiddag på 4'eren'.
Hun har tidligere været nyhedsvært på TV Midtvest.
