Kærligheden sprudlede, da de fandt hinanden for øjnene af seere i tusindvis.

Men nu er der tilsyneladende skår i romancen mellem 'Gift ved første blik'-parret Amalie Klæstrup og Otto Olrik.

I hvert fald røber førstnævnte nu i et opslag på Instagram, at de to er startet i parterapi.

'Jeg går i parterapi med Otto, selv om vi kun har kendt hinanden i ni måneder. Og ja, vi er måske et lidt utraditionelt par, så derfor har jeg tænkt på, om vi mon havde gjort det, hvis vi havde mødt hinanden på en almindelig måde,' skriver Amalie Klæstrup i opslaget.

DR-parret virkede ellers som det perfekte match på tv, da danskerne bevidnede deres stærke kemi – som dog også slog sprækker undervejs – i den seneste sæson af 'Gift ved første blik'.

Amalie Klæstrup funderer i sit opslag over, hvorfor hun og Otto Olrik prioriterer parterapi, og hvorfor det er nødvendigt, når de kun har kendt hinanden i ni måneder:

'Pengene, Otto og jeg bruger på parterapi, kunne vi bruge på endnu flere middage, flere ting og flere oplevelser. (...) Vi ville helt sikkert græde mindre, hvis vi valgte middage.'

'Vi gør det, fordi parterapi er en kæmpe kærlighedserklæring. Nogle gange er det ren brandslukning, og andre gange er det et kærlighedseftersyn. Hver gang lærer vi noget nyt, og så lykkes det faktisk sommetider at bryde dumme mønstre,' skriver hun videre.

Parret besluttede i DR-hittet at forblive gift, er efterfølgende flyttet sammen og har lynhurtigt taget store skridt sammen som par – det kan du læse mere om HER.