I 2024 lod hun sig gifte med sit bedste match for rullende kameraer.
Dengang var det en mand. Men det var formentlig ikke sket i dag for 'Gift ved første blik'-deltageren Nina Ettrup, som nu er sprunget ud.
I dag forelsker hun sig nemlig mest i kvinder, fortæller hun til Se og Hør.
»Det, der er vigtigt for mig, er, at det ikke handler om, hvem jeg er kæreste med, men om at erkende at livet er bredere og større, end jeg har givet det credit for at være. Det har jeg på hjerte.
»Det er større end mig, og hvem jeg måske, måske ikke drikker øl med og den slags,« siger Nina Ettrup til mediet.
Siden hun blev gift med Rolf i DR-programmet, er det gået op for Nina Ettrup, at hun ikke behøver at date i bare et enkelt spor, forklarer hun.
Det har ført til, at hun nu kan leve mere frit, efter hendes datingliv og de fastlåste rammer, hun følte, det befandt sig i, er blevet brudt.
Derfor understreger hun også, at hun endnu ikke har lyst til at definere sin seksualitet nærmere.

