Forfatter og digter Marianne Larsen er død efter længere tids sygdom.

Det melder forfatterens forlag, Ekbátana, til Information.

Forlaget skriver det også i et opslag på Facebook.

»Det er med stor sorg, at Ekbátana på vegne af familien må meddele, at Marianne Larsen tirsdag d. 2. december 2025 er gået bort efter længere tids sygdom. Hun var en af Danmarks største digtere, og det er et smerteligt tab for familie og venner og for dansk litteratur,« lyder de indledende ord i opslaget.

Marianne Larsen debuterede med sin digtsamling ’Koncentrationer’ i 1971.

Hun har også modtaget en lang række priser, blandt andet Kritikerprisen 2021 og Frit Flet-prisen 2021 for sin seneste udgivelse ’Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september’.

Marianne Larsen modtog også Det Danske Akademis Store Pris i 2022.

Hun blev 74 år.