'Familien fra Bryggen'-stjernen Didde Skjelmose har tirsdag delt en trist nyhed. 

Hendes mor, Pia, er nemlig død. Det skriver Didde Skjelmose på Instagram. 

Til B.T. bekræfter realitystjernen den sørgelige nyhed og skriver i en sms, at hendes mor gik bort mandag. 

Til sine 144.000 følgere på Instagram skriver Didde Skjelmose, at moren tabte kampen, allerede inden den var i gang. 

»MOAR. Vi skulle så meget, og vi nåede ingenting. Jeg kan ikke forstå, du ikke er mere. Det gik så stærkt, kampen havde du allerede tabt, inden vi opdagede, den var i gang. Og alligevel kæmpede du,« lyder det blandt andet i opslaget som er ledsaget af to billeder af mor Pia. 

»Jeg elsker dig. Moar. Jeg SAVNER DIG. Tak for alt det, du har lært mig. Tak fordi, du har været min mor,« skriver Ditte Skjeldmose til sidst. 

På opslaget, der i skrivende stund har over 9.000 likes, modtager Didde Skjelmose massevis af tanker fra sine følgere – blandt andre fra de medvirkende i 'Familien fra Bryggen'. 

»Kære moster Pia. God tur smukke kvinde og tak. Tænker på dig, Didde, og resten af jeres familie. Så trist, at hun ikke er her på Bryggen længere,« lyder det fra Didde Skjelmoses mangeårige veninde, Linse Kessler. 

Mens Linse Kesslers datter, Geggo skriver:
»RIP moster Pia.«