Onsdag aften var der stor premiere på filmen 'Toves værelse' i Imperial i København.

Her var hovednavnene på plakaten Paprika Steen, Lars Brygmann, Joachim Fjelstrup og Sonja Oppenhagen. 

Sidstnævnte havde dog fået en 'rekvisit' med på den røde løber, som hun nok helst ville være foruden.

Den 74-årige skuespiller ankom nemlig på krykker.

Sonja Oppenhagen var på krykker til premieren på grund af en flækket knæskal.
Sonja Oppenhagen var på krykker til premieren på grund af en flækket knæskal. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det er en flækket knæskal efter et grimt fald,« forklarede hun kort, før hun skyndte sig ind til filmen.

Hvordan faldet skete, og hvor længe Sonja Oppenhagen skal gå på krykker, fik vi altså ikke opklaret.

Filmen, som handler om Tove Ditlevsen og hendes ægtemand gennem 22 år, Victor Andreasen, skildrer deres dysfunktionelle ægteskab. Filmen udspiller sig over én dag, hvor Tove Ditlevsens forfatterkollega, Klaus Rifbjerg, som spilles af Joachim Fjelstrup, kommer til middag.

Sonja Oppenhagen spiller husholdersken fru Andersen.

'Toves værelse' har tidligere været sat op som skuespil, men overgangen til filmens verden lader til at være succesfuld, da anmelderne er vildt begejstrede. 

B.T.s anmelder var da også fuld af lovord og gav således filmen fem stjerner.

»'Toves værelse' er en voldsom film, som alle bør unde sig selv at se. Og selvom det sandsynligvis bliver nogle af de mest ubehagelige minutter, du har tilbragt i en biografsal, så er det i dén grad det værd.«

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Sonja Oppenhagen har haft en lang skuespilkarriere, hvor hun blandt andet spillede med de oprindelige 'Min søsters børn'-film, ligesom hun også havde rollen som Vicki Arnesen i 'Matador'.

Andre læser også