Dennis Knudsen raser: Falsk kræfthistorie florerer om datteren
'Det her er langt over min grænse,' indleder han opslaget.

'Det her er langt over min grænse,' indleder han opslaget.

Der er blevet skrevet lidt af hvert om kendisfrisøren Dennis Knudsen.
Men én historie får ham nu til at reagere kraftigt på det sociale medie Instagram.
'Det her er langt over min grænse,' indleder han opslaget.
Her kan man se, at der er blevet skrevet falske artikler om, at hans datter skal være syg af kræft.
Og det passer altså ikke.
'At skrive artikler om mig og min familie på denne måde er bare ikke i orden,' skriver han videre og uddyber, at han er vant til diverse overskrifter om sig selv, hvilket han godt kan leve med.
'Men denne her artikel er så ulækker og har ingenting på sig. Jeg har tre sunde, raske børn, og vi har det alle super godt og stortrives i lykke og kærlighed, lys og glæde.'
Han har delt flere billeder af tekst, der giver udtryk for, at hans datter skulle være syg.
Slutteligt understreger frisøren, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser.
Dennis Knudsen har for nylig fortalt, at det blev livsændrende på flere måder at få børn.
I årevis festede han til klokken syv om morgenen og tog på arbejde klokken otte. Tre til fire gange om ugen.
Lige indtil han fik sin første søn, Lucas. Her tog han beslutningen at gå i behandling. Det kan du læse mere om HER.