Nu er der ikke længere udsigt til ferier på tropestrande i Sydøstasien. 

Kendisfrisør Dennis Knudsen har nemlig solgt sit hus i Thailand ikke engang en måned efter, det blev sat til salg.

Det skriver SE og HØR

»Det blev solgt for ti dage siden, og det blev solgt til prisen, så det var rigtig dejligt,« siger Dennis Knudsen til mediet. 

Den 63-årige frisør kan også se frem til en pæn gevinst på salget. 

Huset på den thailandske ø Koh Samui er nemlig blevet solgt til 9,5 millioner baht - svarende til omkring 1,8 millioner kroner. 

Det er cirka 600.000 kroner mere, end Dennis Knudsen gav for det, da han i sin tid købte huset. 

Salget lander i kølvandet på den sag, hvor Dennis Knudsen har betalt samlet omkring 300.000 kroner tilbage til danske kvinder, der havde købt et skønhedsforløb af ham.

Derfor fortæller han også, at han lige nu »skal bruge pengene.«

Flere af kvinderne politianmeldte ham i den forbindelse.