Det er ikke nogen hemmelighed, at Dennis Knudsen har levet et liv i overhalingsbanen.

I årevis festede kendisfrisøren til klokken syv om morgenen og tog på arbejde klokken otte. Tre til fire gange om ugen.

Men for syv år siden, få måneder før sønnen Lucas kom til verden, tog Dennis Knudsen en stor beslutning og gik i behandling.

Det fortæller han i podcasten 'Marcus og Realitypanelet'.

»Hvis jeg ikke havde fået børn, så var jeg død af druk. Og nu har jeg ikke drukket alkohol i syv år faktisk,« siger han.

Det var Dennis Knudsens mor, der satte foden ned og sagde, han ikke skulle være påvirket af alkohol, når han var sammen med sit barn.

62-årige Dennis Knudsen er far til tre. Her ses han for år tilbage med de to ældste, sønnerne Lucas og Noah.
62-årige Dennis Knudsen er far til tre. Her ses han for år tilbage med de to ældste, sønnerne Lucas og Noah. Foto: Bax Lindhardt

For Lucas skulle ikke vokse op med en gammel, alkoholiseret far, forklarede Dennis Knudsens mor.

Derfor dukkede jetsetteren op til behandling for sit misbrug, der ligeledes havde medført angst og depression.

I tre måneder fik han antabus, inden han også lagde det på hylden.

Og nu har Dennis Knudsen været ædru i syv år og kan kalde sig far til tre.