Den folkekære sanger Dario Campeottos enke får stor milliongevinst efter hussalg af parrets store villa på Frederiksberg. 

Boligen, som de købte tilbage i 1994, blev solgt til den store sum af 19,3 millioner kroner - der dog sneg sig under den oprindelige pris på svimlende 21 millioner. 

Det skriver Se og Hør. 

Men det 'lille' nedslag i prisen gør formentligt ingen forskel sammenlignet med den salgspris som Hr. og Fru. Campeotto betalte tilbage 1994. 

De købt nemlig huset til 2,1 millioner kroner - hvilket har fået prisen på huset til at stige med omkring 17 millioner kroner i de 31 år, de har boet i villaen. 

Men 1. marts kan de nye husejere nu glæde sig til at overtage nøglerne til den hyggelige og 200 kvadratmeter store bolig.  

Ifølge Se og Hørs oplysninger har det taget præcis et år at få huskøbet igennem, da villaen blev oprindeligt udbudt til salg i februar sidste år.

I juli samme år blev købsaftalen underskrevet af sælger og køber, men er nu først dukket op i det officielle tinglysningsregister. 

Dario Campeotto fotograferet foran sit hjem i forbindelse med hans 60 års jubilæum. Det er netop dette hus, der er blevet solgt. 
Dario Campeotto fotograferet foran sit hjem i forbindelse med hans 60 års jubilæum. Det er netop dette hus, der er blevet solgt.  Foto:Celina Dahl

Den dansk-italienske sanger og skuespiller  gik bort 1. april 2023 efter længere tids sygdom med kræft. 

Dario Campeotto brød for alvor igennem, da han med sangen 'Angelique' landede en femteplads som det danske bidrag ved Eurovisision Song Contest i Nice i 1961.

Den blev siden hans signatursang og blev desuden startskuddet til en livslang sangkarriere og roller på både teater, i film og operetter.

Siden 1977 har Dario Campeotto været gift med Gertrud, som han har en søn og en datter med.