Et billede fra sidste sommer vækker både nostalgi og begejstring.
På billedet ses Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Gnags-frontmand Peter A.G. side om side.
Og det er alt andet end et tilfældigt møde.
Det afslører Thomas Helmig på Instagram.
‘Sidste sommer i studiet med højtelskede venner. Vi var der for at synge kor på GNAGS’ totalt dejlige nye single ‘Summer of Love’’, skriver han på instagram.
I kommentarfeltet strømmer begejstringen ind, hvor fans kalder samarbejdet ‘toppen af dansk musik’ og et ‘stjernehold’.
‘Fire af de allerstørste levende legender,’ lyder det fra en tredje.
Det er heller ikke hvem som helst, der er samlet.
Sanne Salomonsen og Lis Sørensen slog begge igennem i Anne Linnet Band og har siden haft markante solokarrierer.
Thomas Helmig har i årtier været blandt landets største popnavne, og har blandt andet sunget sammen med Sanne Salomonsen på klassikeren ‘Den jeg elsker’.
Og Peter A.G. har som frontfigur i Gnags stået bag nogle af de mest ikoniske danske, som ‘De vilde Kaniner’.
Gnags’ nye single 'Summer of Love' kan allerede høres, og det samme gælder altså Helmig, Salomonsen og Sørensen korsang.

