Den danske tv-kok Christel Pixi er blevet mor for anden gang.

Det fortæller hun i et opslag på Instagram.

I opslaget kan man se en video, der viser hendes kæreste, Jens Kristian, bærer barnet ud fra hospitalet.

'Så blev det din fars tur til at bære dig,' skriver hun i opslaget.

Den nyfødte er parrets første sammen.

Christel Pixi har desuden en søn fra sit tidligere ægteskab med musikeren Paro Siebenhaar.

Christel Pixi har i en årrække været fast dessertkok på TV 2-programmet Go' morgen Danmark.

Hun har også været med i Vild med dans tilbage i 2019, hvor hun dansede med Thomas Evers Poulsen. De endte med at blive det tredje par, som røg ud af konkurrencen.