USA indfører told, Donald Trump rækker ud efter Grønland og danskerne har svaret igen med at boykotte amerikanske varer og rejser til USA.
Men den kaotiske situation på den anden side af Atlanten har også fået betydning for den tidligere 'X Factor' dommer Lina Rafn, der til B.T fortæller, at hun dropper rejsen til USA:
»Jeg ville gerne have haft min datter med til New York, men det bliver sgu ikke lige nu. Så jeg tager ikke til USA,« siger Lina Rafn, da B.T møder hende på den røde løber til premieren på sæson to af serien 'Last of US'.
For hvad der skulle have været en mor-datter tur til den vibrerende metropol, er blevet skrottet på baggrund af de seneste måneders vilde optrapning af forholdet mellem Danmark og USA.

Siden Donald Trump i januar blev indsat son USAs præsident, har han sået tvivl om landets loyalitet ved blandt andet være meget insisterende for at annektere Grønland.
Det har mange danskere reageret på, ved at gå udenom amerikanske varer i supermarkedet og ferien til USA.
En hær, som Lina Rafn har tilsluttet sig.
»Jeg er ikke hende, der læser allerflest nyheder. Jeg har overvejende meldt mig ud af alt det, som jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg kan ikke stoppe en krig i Ukraine eller alle de andre ting der sker,« siger hun.
Hvad synes du om Trump?
»Det gider jeg ikke rode mig ud i. Jeg skal ikke snakke politik. Jeg er ikke politiker.«


