Der er noget med de skarpe hjørner og nye muligheder. Måske hænger det sammen med, at vejen får et nyt perspektiv.

LÆS OGSÅ: Jeg fandt mit drømmejob som 55-årig – og et ganske andet sted end jeg havde regnet med

Skuespiller Ann Eleonora Jørgensen har lige rundet et skarpt hjørne, da hun fyldte 60 år, og det har sat spørgsmålstegn ved vigtige overvejelser.

»Hvad vil jeg de næste 10, 15, 20 år? Og vigtigst: Hvad vil jeg de næste to år? Jeg står også et sted i livet, hvor jeg mærker en spirende lyst til at bruge mig selv på en anden måde,« fortæller skuespilleren til Magasinet Liv.

LÆS OGSÅ: Ann Eleonora Jørgensen: "For helvede, vågn nu op. Og sig det store, fede nej tak til at vælge det fra"

På den måde er det aldrig for sent at genopfinde eller finde nye sider frem i sig selv.

»Jeg har været skuespiller i mange år, og jeg elsker stadig det, jeg laver. Men jeg står også et sted i livet, hvor jeg mærker en spirende lyst til at bruge mig selv på en anden måde.« 

»Jeg har taget en coach-uddannelse for en del år siden, og jeg har en fornemmelse af, at den kommer i spil nu,« fortæller skuespilleren til Magasinet Liv.

For Ann Eleonora Jørgensen handler det om at bevæge sig hen et sted, hvor det menneskelige møde en til en får mere plads.

»Jeg skal genopfinde mig selv, mit liv. Skal jeg fortsætte ad den sti, jeg er på? Eller skal jeg slå telt op et nyt sted? Jeg ved det ikke. Alt er oppe og vende.«

En gammel kælling

Det er ikke altid, at vores biologiske alder er tilsvarende med den alder, vi har indeni. Den fornemmelse genkender Ann Eleonora Jørgensen godt, for som hun siger« 

»Jeg har altid følt, at jeg var en gammel kælling.«

Så på den måde kommer der måske en klarere overensstemmelse mellem det ydre og indre med tiden og alderen for skuespilleren.

Det har nemlig sine fordele - det der med at få mere livserfaring.

»Jeg gider ikke længere bruge tid på at please eller på at være i noget, der ikke føles ægte. Det betyder ikke, at jeg har regnet det hele ud. Men jeg har fået en anden tyngde. En anden ro,« fortæller hun.

Der er det med alder, at perspektivet altid forandrer blikket på det.

Er du ikke nået til det sted, du havde forventet, kan alderen måske synes urimelig, men har du haft alvorlig sygdom tæt på, så følger der ofte en taknemmelighed med den årlige fejring.

»For nogle år var jeg meget syg af brystcancer, og i et par uger vidste jeg slet ikke, om jeg overhovedet ville overleve.« 

»Der stod 60 år som et mål for mig ude i fremtiden, for så ville begge mine børn være store nok til at klare sig i verden uden mig. Nu er vi her. Og det er da ret fantastisk,« fortæller hun.