Den er gal igen hjemme hos skuespiller Jesper Lohmann og kæresten, Lise Frølund.
For anden gang må parret nemlig udskyde brylluppet, skriver KøbenhavnLiv.
Udskydelsen af brylluppet skyldes endnu en gang, at drømmeboligen på Amager er kommet i vejen.
I maj forklarede Lohmann, at parret havde udskudt brylluppet, fordi de havde købt en lejlighed på Amager Boulevard, som man ville overtage 1. juli.
Planen var, at der først skulle komme styr på lejligheden og for bryllupper derefter kunne afholdes i den 27. september.
»Vi er ikke blevet gift endnu, men vi har fået lavet lejlighed og flyttet ind i den. Det gjorde vi i stedet, for vi skulle faktisk giftes for en måned siden, men vi lå på gulvet og ordnede lejlighed, men nu har vi heldigvis fået den etableret,« siger Jesper Lohmann til Se og Hør.
Lohmann og den kommende hustru købte boligen på Amager for 7,25 millioner kroner.
