Dansk skuespiller stopper
Bente Eskesen spiller sin sidste forestilling i revyen til sommer.

Bente Eskesen spiller sin sidste forestilling i revyen til sommer.

Når sommerens revy i Nykøbing Falster er forbi, har den danske skuespiller Bente Eskesen spillet sin sidste forestilling.
Den 77-årige revyskuespiller har nemlig valgt at takke af i revyen.
Det skriver TV 2 ØST.
»Bente har betydet meget for os, og så har hun tilført Nykøbing Falster Revyen noget, som den ikke havde i forvejen, nemlig noget sårbarhed,« siger Mickey Pless, revydirektør ved Nykøbing Falster Revyen, til mediet.
Bente Eskesen har udover i sommer spillet med i revyen i 2022 og 2023.
Nykøbing Falster Revyen har udover Bente Eskesen en trup bestående af flere kendte navne, blandt andre Annette Heick og Gordon Kennedy.
Når sommeren slutter, er det dog ikke helt forbi med skuespil for Bente Eskesen.
Hun vil ifølge mediet fortsætte med at have roller i teaterforestillinger.