Dansk sanger jubler: Skal være far
Til december kan den danske hitmager kalde sig far, hvor hans førstefødte melder sin ankomst.

Til december kan den danske hitmager kalde sig far, hvor hans førstefødte melder sin ankomst.

Lykken vil ingen ende tage for den danske musiker Skinz.
Han skal nemlig være far.
I et opslag på Instagram fortæller han og partneren, Amanda Karoline Stilling, den glædelige nyhed efterfulgt af en række billeder af hendes gravide mave og skanningsbilleder.
'Bliver tre i år,' lyder det i opslaget.
'Malibu'-sangeren kan derfor se frem til et lille julemirakel, da den lille ny melder sin ankomst til december.
Skinz, hvis borgerlige navn er Mohamed Ahmed Abdulkadir, og som også går under kaldenavnet Mo, står bag en række hits, der har præget de danske hitlister.
Heriblandt er sange som 'Malibu' og 'Jeg har en pige'. Sammen ned popduoen Citybois har han også været med på sangen 'Synger for mig'.
Tilbage i maj 2023 kunne sangeren meddele, at han havde friet til sin kæreste:
'Jeg har fået kvinden i mit liv til at blive resten af mit liv', lød det.
Skinz kunne sidste år danse foran hele Danmark, da han deltog i det populære underholdningsprogram 'Vild med Dans', hvor han dansede med danseren Mille Funk.