Den danske radiovært Maria Josefine Madsen, som til hverdag er medvært på P3, er ramt af en stor sorg.
Hun mistede sin far for to uger siden, der helt uventet gik bort.
'I dag er det femten dage siden, min far døde helt uventet. Hver eneste dag tænker jeg på alle jer andre, som også har mistet en forælder eller en anden kær. Jeg tænker på, hvordan I gør. Hvordan I har fundet ud af at leve med sorgen. Alt gør så ondt og min verden har mistet farver.' skriver hun på Instagram fredag.
Tabet af hendes far sker blot få måneder efter, at hun og kæresten, Nicolai Karaas, blev forældre til datteren Fleur.
'Midt i al sorgen er der heldigvis også lys. Og et af de største er hende her. Lille Fleur. I dag er du fire måneder. Tak fordi du lyser mig op,' lyder det videre fra P3-værten i opslaget.
Datteren Fleur er radioværtens andet barn. I foråret 2022 blev radioværten og kæresten forældre til deres første barn datteren Delphine.
Maria Josefine Madsen, der også går under kaldenavnet Jojo, er til daglig er medvært på radioprogrammet 'Carte Blanche' på P3.
