Bilen var allerede pakket, og komiker Daniel Hoffe var klar til at køre hjem til jul med familien. 

Men det, der skulle have været en juleaften med alt, der hører til, tog den 24. december en drejning for Hoffe. 

Han 'dunkede hovedet ned i badeværelsesgulvet' natten inden den store dag, og så måtte komikeren med ambulance til hospitalet. 

Det skriver han i et opslag på Instagram med titlen 'Fars Fede Juleferie'.

»Mit hoved føles som om det har fået en med et baseball-bat.« 

»Så der skal lige slappes lidt af, også ovenpå det chok man giver sin lille familie, når man ligger der og kvabber rundt midt om natten,« skriver Hoffe.

Daniel Hoffe, der blandt andet blev kendt for karakteren 'Jyden', takker personalet i ambulancen og på Skejby Universitetshospital for god behandling.