Den danske komiker Rasmus Wallbridge er blevet far for anden gang.

Det afslører han i en 'story' på Instagram, hvor han samtidig løfter sløret for navnet på den lille fyr.

Det var tilbage i slutningen af januar, at komikeren og hans kæreste Malene fortalte, at de skulle være forældre.

Dengang skrev Rasmus Wallbridge, der blandt andet er kendt for sit samarbejde med tv-vært Martin Johannes Larsen, på Instagram:

Rasmus Wallbridge (T.v.) var i efteråret med i tv-programmet 'LOL:Den der ler sidst'.
Rasmus Wallbridge (T.v.) var i efteråret med i tv-programmet 'LOL:Den der ler sidst'. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»Jeg skal være far igen, og det bliver en lille dreng. Kæft, hvor er vi glade, og vi glæder os sindssygt meget til at møde ham her til juni.«

Han har i forvejen en søn fra et tidligere forhold, og nu afslører han altså lørdag formiddag på sin Instagram-profil, at nummer to er kommet til verden.

Han har delt et billede af sin nyfødte søn med teksten: 'Emil'.