Søndag kan Jasmin Lind og Mika Schultz dele glædeligt nyt.

Parret skal nemlig være forældre - igen.

Det fortæller de i et opslag på Instagram.

I opslaget viser parret en video, der starter med det tidspunkt, hvor de finder ud af, at Jasmin Lind er gravid.

Her står de begge på badeværelset, og da testen viser to streger, er parret mildest talt overraskede og hopper glade og energiske rundt.

Den lille ny, som det populære YouTube-par venter sig, bliver barn nummer to.

Sammen har de også datteren Elina.

'Elina skal være storesøster. Vi glæder os mere end ord kan beskrive til at møde dig,' lyder teksten til deres opslag.

Efterfulgt af et hjerte.

Videoen slutter med den dato, hvor den lille baby forventes at komme til verden.

Nemlig 13.01.2027.