Dj og iværksætter Le Gammeltoft må juble i disse dage.

Hun har nemlig fået afsat sin gigantvilla på Amager til et svimlende millionbeløb.

Det fremgår af tingbogen, som Se og Hør har set.

Gammeltoft købte den 199 kvadratmeter store villa tilbage i 2014 med sin eksmand, som hun har to døtre med. Parret lagde 6.650.000 kroner for boligen dengang.

Senere købte iværksætteren eksmanden ud i 2019, da de to gik fra hinanden.

Men her i begyndelsen af 2026, må Gammeltoft være klar til at tage næste skridt og har fået solgt villaen til ikke mindre end 15,5 millioner.

Ifølge Se og Hør efterlader det den tidligere radiovært med en gevinst på 5,7 millioner kroner.

Le Gammeltoft blev kendt af de fleste danskere, da hun var radiovært på P3 og senere stiftede produktionsselskabet Heartbeats, som hun i 2022 blev købt ud af.

I dag er Le Gammeltoft kommunikationschef for IT-konsulenthuset Netcompany.