Medie: Dansk influencer død i tragisk trafikulykke
Camilla Erbs Dohn blev kun 27 år og efterlader sig to små børn.
Camilla Erbs Dohn blev kun 27 år og efterlader sig to små børn.
Den danske influencer Camilla Erbs Dohn er død i en tragisk motorcykelulykke nær Vejen i Sydjylland.
Det bekræfter familien til Ekstra Bladet.
Hun døde onsdag i en motorcykelulykke på Lykkegårdsvej i Veerst nær Vejen. En ulykke, hvor en mand i 40erne også omkom.
Camilla Erbs Dohn blev kun 27 år.
Hun efterlader sig to små børn.
De pårørende til begge de afdøde er underrettet, ifølge mediet.
Udover sit arbejde som influencer arbejdede Camilla Erbs Dohn også som lærer på Vejen Friskole. Samme skole, hvor den afdøde mand også var lærer.
»Vi er jo dybt berørte af det. Lige nu tager vi hånd om hinanden og tager hånd om vores elever. Vi sender vores dybeste medfølelse til de to afdødes familier,« siger skoleleder, Jens Søndergaard, til Ekstra Bladet.
Politiet har endnu ikke kunnet klarlægge, hvorfor ulykken skete.
Camilla Erbs Dohns profil har knap 100.000 følgere på Instagram.