Hun er hovedpersonen i den danske Netflix-serie, der i øjeblikket hitter i hele verden.

Men faktisk kan Danica Curcic næsten ikke selv holde ud at se den aktuelle 'Kastanjemanden 2'.

»Jeg har set det, men jeg har svært ved gys og mord, så det skal helst være om morgenen, at jeg ser det,« siger hun, da B.T. fanger hende på den røde løber i forbindelse med premieren på filmen 'Hjem':

 »Det er uhyggeligt. Også selvom jeg ved, hvad det er.«

Men hvordan er det så overhovedet at indspille en tv-serie om mord, uhygge og så videre, når man egentlig har svært ved overhovedet at kunne være i den slags?

Ifølge Danica Curcic er det trods alt helt anderledes.

Hovedrolleindehaverne Mikkel Boe Følsgaard og Danica Curcic til premiere på 'Kastanjemanden 2', der har undertitlen 'Tælle til en, tælle til to'.
Hovedrolleindehaverne Mikkel Boe Følsgaard og Danica Curcic til premiere på 'Kastanjemanden 2', der har undertitlen 'Tælle til en, tælle til to'. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

»Det har faktisk været o.k. at indspille den, for vi har bare haft en fest. Det har været o.k., fordi vi har grint så meget under optagelserne. Men at se det …,« siger Danica Curcic.

Til gengæld er hun positivt berørt af de reaktioner, der er kommet på 'Kastanjemanden 2', der er blevet en øjeblikkelig succes. 

Ligesom første sæson af serien i øvrigt også var det.

»Det er helt overvældende. det er virkelig overvældende. Der er mange reaktioner på den, for der er jo taget nogle lidt modige valg,« siger Danica Curcic:

»Det har været meget overvældende. Og meget, meget rørende.«

Især har det chok, der indtræffer i tredje afsnit frembragt reaktioner. Det kan du læse mere om her og lige en advarsel: man får at vide, hvad det uventede er

»Folk synes, det er modigt og fedt, og de har savnet det, for der er gået masser af år. Og så er der selvfølgelig det store, der også sker i 'treeren', som nogle også bliver lidt forargede over. Men sådan er det,« siger Danica Curcic.

Her kan du læse B.T.s begejstrede anmeldelse af 'Kastanjemanden 2'.