Den danske Hollywood-stjerne Connie Nielsen er ramt af sorg.

Hendes eksmand, der er far til hendes søn Sebastian, den italienske skuespiller Fabio Sartor er død. 

Det oplyser hun på Instagram, hvor hun skriver:

'Vores elskede Fabio Sartor, far til min søn Sebastian og til Sofia, er gået bort alt for tidligt.«

Hun fortsætter:

»En sand artist, en intellektuel, en elsker af det mærkelige, det uperfekte geni, han blev uddannet på Akademiet i Venedig og tilbragte sit liv i kærlighed til klassisk teater, hvor han ofte gav udtryk for sin venetianske historie og kultur og lånte sin stemme og talent til sjældent sete tekster og poesi.«

Connie Nielsen boede i sine tyvere sammen med Fabio Sartor i Rom, hvor de i 1989 fik sønnen Sebastian.

Siden fandt hun sammen med Metallica-trommeslager Lars Ulrich, som hun i 2007 fik sønnen Bryce Thadeus med, før de gik fra hinanden i 2012.

Connie Nielsen slutter sit opslag om Fabio Sartor, der blev 70 år:

»Vi vil altid huske ham, som han var i livet: En bjørn af en mand, en mand med styrke og omtanke. Hans kone Anna passede ham med så meget kærlighed i de sidste hårde måneder, og han følte kærligheden fra hele sin familie omkring sig. Det er så svært at give slip.«