Den tidligere 'Vild med dans'-vært Christiane Schaumburg-Müller er dukkede fredag op for at overvære seminfinalen i den allersidste 'Vild med dans'-sæson.

Hun afviser ikke, at hun gerne vil være vært igen, hvis nu programmet skulle vende tilbage.

» Det kunne jeg klart godt finde på,« siger hun.

Og så har hun en klar bøn til TV 2: Erstat ikke 'Vild med dans' med endnu et quizprogram.

»Til dem der skal lave et nyt program: Der er jo quizprogrammer, og det er vi gode til, så det kunne jo være fedt, hvis det blev erstattet med noget nyt fyrværkeriglæde,« siger hun.

Hun mener nemlig, at 'Vild med dans' som et festligt liveprogram kan noget helt særligt - som man ikke får i eksempelvis quizprogrammer.

»Nu slutter det eneste program vi har, som er med kostumer og fyrværkeriglæde. Det bliver ikke erstattet bare sådan, men jeg håber, man arbejder på en erstatning, der også kan give danske familier den glæde med live tv, kostumer og nogle, der har øvet sig på noget,« siger Christiane Schaumburg-Müller og tilføjer:

»Jeg har et ønske om, at det bliver noget, hvor man godt må tænke ud af boksen og også læne sig op ad det, der var successen med 'Vild med dans.'«