De fandt sammen i 'Vild med dans', men efter et frieri og godt tre år sammen som par, er det nu slut.

For danser Asta Björk og skuespiller Sebastian Bull er 'ikke længere sammen'.

Det skriver parret i hvert deres opslag på Instagram.

'Jeg vil gerne kort informere om, at Asta og jeg ikke længere er sammen. Det er en svær tid, og jeg har brug for at passe på mig selv. Derfor beder jeg om ro,' skriver Sebastian Bull.

'Seb og jeg er ikke længere sammen, og der vil ikke være yderligere kommentarer fra min side,' skriver Asta Björk i sit opslag.

Hun antyder dog videre, at hun er skuffet over bruddet.

'Jeg var indtil for nyligt overbevist om, at jeg havde fundet mig livs kærlighed. Det menneske, der ville stå trofast ved med side igennem tykt og tyndt,' lyder det fra 'Vild med dans'-danseren, der fortsætter: 

'Men jeg tog desværre fejl, for jeg fandt i stedet endnu en lektie om, hvordan jeg bedre bør passe på mit hjerte.'

Det var i december sidste år, at parret afslørede, at de var blevet forlovede. 

De nåede også at planlægge deres bryllup til sommer, men nu er kærligheden altså brast for kendisparret. Læs mere om forlovelsen HER.