Da krigen først brød ud i Mellemøsten blev mange danskere påvirkede af det lukkede rum over det krigsramte område.
De fleste – herunder blandt andet tennisstjernen Holger Rune – strandede i Mellemøsten og kunne ikke kommer hjem – men for Tina Lunds far, Flemming Lund, var problematikken stikmodsat.

Ridestjernens far har i stedet været fanget i Danmark og har ikke kunnet komme hjem til sit hjem i Dubai – og det er måske for det bedste, fortæller Tina Lund til Se og Hør.
»Der er blandt andet landet et missil 500 meter fra hans lejlighed, så jeg er glad for, at han ikke kom afsted,« fortæller Tina Lund til ugebladet.
Flemming Lund skulle have været hjemme for to uger siden, men kunne ikke komme med sit fly.
Til trods for de vedvarende luftangreb på kryds og tværs af Mellemøsten fra både Iran, Israel og USA tager Flemming Lund og hustruen May-Britt tilbage til Emiraterne, når det bliver muligt.
De venter dog lidt endnu, siger Tina Lund til mediet.
Også Tina Lund har boet med sin ægtefælle, den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen, i Dubai.
De flyttede dog hjem til Danmark i sommeren 2021.

