Cecilie Schmeichel kørt på skadestuen
'Det var den håndboldkarriere …' skriver hun på Instagram.

'Det var den håndboldkarriere …' skriver hun på Instagram.

En velgørenheds-håndboldkamp endte helt galt for Cecilie Schmeichel.
Så galt at hun måtte bæres fra banen af Patrick Wozniacki og endte dagen med en tur til skadestuen.
Det deler hun selv på Instagram.
'Det var den håndboldkarriere …' skriver hun blandt andet i opslaget.
Derudover fortæller hun, at det altså var knæet, den var gal med.
Det blev hendes mand Joakim Pilkærs opgave at få fragtet en meget udfordret og immobil Cecilie Schmeichel til skadestuen.
Men selv efter undersøgelser er knæets tilstand stadig ukendt.
'Knæets tilstand er vi endnu ikke blevet meget klogere på, så de næste dage/uger bliver spændende,' skriver Cecilie Schmeichel.
Videre fortæller hun også, at krydser fingre for at hendes pause ikke bliver for lang.
Dog har Cecilie Schmeichel alligevel overskud til at se det positive.
'Kæmpe øv! Men hey … JEG SCOREDE! Man må jo tage de sejre, man kan få!' jubler hun.
Hun takker ydermere for de folk, der hjalp hende, da uheldet skete.