Det blev ikke til mere end halvandet år for Casper og Isabell Christensen i Harreshøj ved Esrum sø.
I en salgsopstilling fra Home Liebhaveri kan man se, at landstedet, som de to erhvervede sig i januar 2022, er sat til salg for hele 35.000.000 kroner.
De betalte selv 16 millioner for den 375 kvadratmeter store lystejendom i Tikøb, der også har fem hektar grund til.
Siden købet har Casper og Isabell Christensen gennemrenoveret stedet.
Det er ikke længe det kendte par bor ét sted ad gangen.
Inden købet i Tikøb havde de to boet i Hornbæk i en villa, som de satte til salg for 24 millioner kroner, efter at de havde givet 11,4 millioner kroner for i 2019.
Hvor de to nu flytter familien hen, er der ingen information omkring endnu.
B.T. forsøger at få en kommentar fra Casper Christensen.
Du kan se hele salgsopstillingen for landstedet her.