Casper Christensen og hustruen Isabel har længe forsøgt at sælge deres store gård.

Men nu har parret foretaget en stor kovending.

Det afslører Casper Christensen i en video på Instagram.

»Så kommer der lige en af de helt store updates. Der er rigtig mange, der har fulgt med i, om jeg får solgt min gård eller ikke, og nu er der nyheder,« indleder Casper Christensen i videoen.

Gården er nemlig ikke blevet solgt, og det er der én helt særlig grund til.

De vil alligevel blive boende.

Nu bliver parret boende.
Nu bliver parret boende. Privatfoto

»Det har vi af én simpel grund. Vi har nemlig fået malet døren sort og fået sat dørhammer på.«

»Vi er nyforelskede! Prøv lige at se det. Vi er nyforelskede i stedet, så det er taget af markedet,« siger en tydeligt glad Casper Christensen.

»Vi er nu officielt fastboende her, og der er ikke nogen, der kan købe dette mesterværk af en gård,« fortsætter han.

Parret satte første gang gården til salg for to år siden til en svimlende pris på 35 millioner kroner.

Så sent som i september i år lød prisen på 27,5 millioner kroner, men nu kan alle potentielle købere, der har haft kig på gården, glemme alt om at overtage den.