Efter 105 episoder og mange timers podcast er det slut.
Det afslører Casper Christensen i en video på Instagram.
Han lukker og slukker podcasten 'Casper elsker dig', der findes på Podimo.
Sidste afsnit blev udgivet onsdag, hvor en helt særlig gæst var med.
»Det er den sidste (episode, red.), jeg laver, så jeg tænkte, at selvfølgelig skulle det være min elskede hustru, der skulle være med,« siger Casper Christensen i videoen, hvor Isabel Friis-Mikkelsen også er med.
»Og så vil jeg bare sige til alle jer, der har fulgt med i to sæsoner. Det var det for denne omgang, men det slutter med et brag, synes jeg. Hyg jer,« fortsætter komikeren.
Podcasten 'Casper elsker dig' er udkommet ugentligt i to sæsoner, men lukningen betyder ikke, at Casper Christensen forlader podcastmediet helt.
Sammen med 'Klovn'-makkeren Frank Hvam fortsætter podcasten 'Casper ringer til Frank'. Det bekræfter Podimo til Ekstra Bladet.
