Den første 'bachelor' i Danmark, Casper Berthelsen, har under en pause fra offentligheden haft et hemmeligt forhold.
I forbindelse med den snarlige premiere på 'Villa of Broken Hearts', hvor tv-ungkarlen igen vender tilbage til skærmen, forlyder det, at Berthelsen har været single i et år, skriver Se og Hør.
Dermed har der altså været et forhold, som bacheloren har hemmeligholdt for pressen.
»Det er også helt korrekt. Der har været en kæreste. Det var en kvinde i Aarhus, som jeg var kæreste med i et år,« siger Casper Berthelsen til mediet.
I realityprogrammet – som Katherine Diez skal være vært for – skal deltagerne arbejde på deres problemer med at finde kærligheden.
Og kærligheden håber Casper Berthelsen at finde, så han kan opfylde drømmen om at blive far.

