Det er slut med ture ned ad Frederiksberg Allé for Caroline Henderson og manden Martin Gylling. 

Parret har nemlig solgt deres lejlighed på Frederiksberg og rykker nu lidt mere nordpå. 

I Charlottenlund har de to nu købt en 114 kvadratmeter stor strandvejsvilla, fremgår det af tinglysningen, skriver Se og Hør

Herligheden med en 155 kvadratmeter stor grund betaler de 10,3 millioner kroner for. 

Huset har været på markedet siden 2022, men har tilsyneladende været svært at få solgt – dengang ønskede sælger sig 12.985.000 kroner.

Det var der dog ingen, der ville betale. Derfor lykkedes det 64-årige Caroline Henderson og den ni år yngre Martin Gylling at forhandle prisen ned med knap tre millioner, inden de satte deres underskrifter på skødet.