Flere gange har Caroline Fleming været utilfreds med de bryster, hun fik skænket fra naturens side. 

Det har udmøntet sig i hidtil fire brystoperationer.

Og nu skal hun under kniven for femte gang, siger hun i en story på sin Instagram-profil. 

»Jeg fik aldrig den kavalergang, jeg drømte om, selv efter fire operationer. Mine tidligere kirurger skulle have fortalt mig, at jeg ikke kunne få det, jeg bad om, fordi det ikke ville kunne lade sig gøre med lige netop min figur. Det er ofte et problem, folk støder på, siger hun i en story på sin Instagram-profil.

Denne gang har hun altså valgt en helt særlig kirurg, som hun i høj grad stoler på. 

»Min drøm bliver nu til virkelighed. Han (Frederik Kølle, red.) er den første kirurg, som helt og aldeles forstår, hvad jeg vil have, og hvordan vi opnår det resultat, lyder det i videoen. 

Det er Frederik Kølle, der skal stå for operationen.  Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Planerne har egentlig været længe undervejs. 

I efteråret fortalte tv-baronessen til Se og Hør, at hun ønskede en ny operation, hvor hendes kæreste skulle føre kniven. 

»Jeg har en kavalergang, hvor det ene bryst er på vej til Jylland og det andet på vej til Svendborg,« fortalte Caroline Fleming dengang til mediet.

Frederik Kølle og Caroline Fleming har dannet par siden 2024, men lever i øjeblikket i et langdistanceforhold, hvor Fleming bor i Dubai, mens Kølle bor i Danmark.