Der er ingen tvivl om, at kærligheden blomstrer mellem Caroline Fleming og Frederik Kølle.

I torsdagens afsnit af parrets Viaplay-program 'Caroline & Dr. Kølle' er de således taget på date, og her falder snakken på deres 'første baby'.

»Vi er vel inde i vores andet år, og vi har nået vores første baby i vores firma. Synes du ikke, det er vildt, vi har gjort det?« spørger Caroline Fleming på daten.

»Jeg bliver nødt til at sige: Det er en pige,« svarer Frederik Kølle til stor morskab for Caroline Fleming, og han følger op:

»Det er en meget lyserød og meget sød og meget velskabt pige.«

Den 50-årige tidligere baronesse og den tre år yngre plastikkirurg startede i slutningen af sidste år deres plastikkirurgiske skønhedsklinik Caolin sammen i Charlottenlund.

Caroline Fleming og Frederik Kølle på deres klinik Caolin i Charlottenlund.
Caroline Fleming og Frederik Kølle på deres klinik Caolin i Charlottenlund. Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Og det erhvervseventyr er Caroline Fleming ikke bleg for at sammenligne med fødslen af hendes mellemste barn.

»Jeg fik bare en lyserød fornemmelse med det samme til vores lille dejlige Caolin. Jeg fik samme følelse, som jeg fik, da jeg blev gravid med Josephine, uden at vide, jeg havde en pige – der kunne jeg bare smage lyserød.«

Caroline Fleming har datteren – og sønnen Alexander – med sin eksmand, rigmanden Rory Fleming. 

Derudover han hun sønnen Nicholas fra forholdet med fodboldspilleren Nicklas Bendtner.

Frederik Kølle har selv børnene Philip, Viola og Nicholas fra tidligere forhold.

Du kan se Caroline Fleming og Frederik Kølle vende deres 'første baby' i klippet øverst i artiklen.